Centrale støvsugeranlæg
Fjernvarme Horsens
Fjernvarme Horsens har for få år siden opført et biofyret anlæg med 2 kedellinjer, hvor der fyres med affaldstræ og have-/parkaffald. Værket ønskede at etablere en centralstøvsuger til brug for den almene rengøring på varmeværket for fjernelse af støv, sod mv. der opstår omkring kedler, redlere etc.
FlexAir blev bedt om at projektere og tilbyde et centralt støvsugeranlæg til opgaven med rengøring. Løsningen blev et centralt støvsugeranlæg, opbygget med ca. 150 mtr. rørsystem og ført til afslutning med i alt 7 sugeudtag der er placeret i arbejdområdet. Anlægget er udført med vakuumpumpe i lydkabinet, filteranlæg på benstativ og monteret med spjældsystem for udmadning af opsuget materiale til opsamlingscontainer, kontinuerligt under driften. Anlægget er med komplet styring og frekvensomformer samt mulighed for start/stop af anlægget via sugeudtag. Anlægget er udført iht. ATEX-direktivet.